Angst – når kroppen går i alarmberedskab

okt 27, 2025

Mange forbinder angst med tanker og følelser, men angst mærkes først og fremmest i kroppen. Når vi bliver bange, pressede eller overvældede, reagerer kroppen først – oftest længe før vi når at tænke over det.

Angst viser sig ikke altid som et panikanfald. Ofte sniger den sig ind som en stille uro i kroppen, en konstant spænding i nakken eller en følelse af, at der hele tiden er noget galt, uden at man helt kan pege på hvad.

Angst er i bund og grund kroppens alarmsystem, der har på overarbejde. Den tror, der er fare på færde, selvom du sidder i sofaen eller står i kø i Netto, og det mærkes på mange måder.

I denne artikel fortæller jeg lidt om det fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, og hvordan Body SDS kan hjælpe dig med at finde ro og balance igen.

Når kroppen går i alarmberedskab

Kroppen og sindet hænger uløseligt sammen. Når vi udsættes for stress, pres eller svære følelser, aktiveres det sympatiske nervesystem, kroppens “kamp-eller-flugt”-reaktion.

Musklerne spænder, pulsen stiger, og åndedrættet bliver overfladisk. Samtidig bliver fordøjelsen hæmmet, fordi kroppen prioriterer energi til handling. Der frigives adrenalin og noradrenalin – de stoffer, der får hjertet til at slå hurtigere, blodtrykket til at stige, og blodet til at strømme mod musklerne, så du er klar til at kæmpe, flygte eller præstere.

Det er en naturlig mekanisme, men når den står på i længere tid, bliver den uhensigtsmæssig. Kroppen kommer aldrig rigtig ud af alarmtilstanden, og det føles som om, man hele tiden er “på vagt”.

Kroppens signaler

  • Trykken for brystet eller en følelse af ikke at kunne få luft
  • Hjertebanken og indre uro
  • Spændinger i nakke, skuldre og kæbe
  • Svimmelhed og/eller kvalme 
  • Mavesmerter eller uro i maven (“sommerfugle” eller “knude”)
  • Rystelser eller sitren og større svedproduktion
  • Søvnbesvær og rastløshed
  • Træthed, fordi kroppen er i konstant alarmberedskab

Selvom symptomerne ikke er farlige, kan de føles meget ubehagelige, og netop ubehaget kan sætte gang i tankerne og følelserne, som bliver hurtigere og mere insisterende.

Tankerne og følelserne

  • Vedvarende bekymringer: Du bekymrer dig, hele tiden og om alt muligt
  • Manglende ro: Det er svært at finde ro og kunne trække vejret helt “ned i maven”
  • Distancering: Du kan føle at det hele virker uvirkeligt, som om du ser det hele lidt udefra
  • Kontroltab: Følelsen af at miste kontrol eller “blive skør”
  • Katastrofetanker: Følelsen af, at noget forfærdeligt er ved at ske – hele tiden

Når kroppen og tankerne er fanget i angstens kredsløb, begynder mange, ofte ubevidst, at indrette deres liv efter angsten. Det viser sig i adfærden:

Adfærden

  • Undgåelse: Begynder at undgå bestemte situationer, steder eller mennesker, der udløser angst
  • Behov for kontrol: Søge tryghed i faste rutiner og holder styr på alt for at dæmpe uroen
  • Sikkerhedsadfærd: F.eks. altid have nogen med sig eller bære bestemte ting “for en sikkerheds skyld”
  • Årvågenhed: Finder tegn på fare alle steder og er altid på mærkerne

Jo mere vi prøver at kontrollere angsten, jo mere styrer den os.

Det første skridt er at begynde at lytte til kroppen, til spændingerne, til trætheden. De prøver ikke at genere dig, men at fortælle dig, at du har været i alarmtilstand længe.

Hvorfor sætter angst sig i kroppen?

Kroppen lagrer alt, hvad vi oplever.
Når du gennem længere tid lever med bekymring, stress eller overansvar, spænder kroppen op for at beskytte dig. Over tid bliver spændingen kronisk, og nervesystemet mister sin naturlige rytme mellem aktivitet og hvile.

Mange beskriver følelsen som at være fanget i en konstant alarmtilstand, selv når der “ikke er noget at være bange for”.

Hvordan Body SDS kan hjælpe ved angst

Som Body SDS-behandler arbejder jeg med at berolige nervesystemet. Det gør jeg med dybe tryk, bevægelse og åndedræt, som hjælper kroppen tilbage i ro.

  1. Frigørelse af spændinger – kroppen slipper den fysiske uro.
  2. Beroligelse af nervesystemet – kroppen lærer at gå fra alarm til afslapning.
  3. Forankring i kroppen – du mærker dig selv igen og får bedre kontakt til dit åndedræt.

Mange oplever efter få behandlinger, at de sover bedre, trækker vejret lettere og føler sig mere rolige indeni.

Når angsten er på vej

Forebyggelse og regulering i hverdagen

Disse øvelser styrker nervesystemets modstandskraft, så det hurtigere falder til ro.

  • Daglig vejrtrækning: Træk vejret roligt gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden. Forlæng udåndingen – det aktiverer kroppens “bremse”, det parasympatiske nervesystem.
  • Kropslig opmærksomhed: Læg mærke til, hvor du spænder – skuldre, kæbe, mave – og løsne bevidst op.
  • Bevægelse i roligt tempo: Gåture, blide stræk eller rolig yoga hjælper kroppen med at slippe ophobet energi.
  • Regelmæssighed: Spis, sov og bevæg dig nogenlunde på samme tidspunkter hver dag – det giver tryghed i nervesystemet.
  • Tryghedsanker: Lav en liste eller et billede, der minder dig om, hvad der får dig til at føle dig tryg (et sted, en person, et minde). Kig på det, når du mærker uro.

Når angsten rammer (midt i et “attack”)

Akut regulering, når kroppen går i panik

Når angsten er på sit højeste, skal du ikke prøve at tænke, du skal hjælpe kroppen tilbage til nuet.

  • Koldt vand-tricket: Hold hænderne under iskoldt vand, eller læg en kold klud på kinderne. Kulden aktiverer kroppens dykkerrefleks og kan bremse panikspiralen.
  • Tryk dig selv til ro: Pres håndfladerne mod hinanden, klem et viskestykke, eller tryk fødderne hårdt ned i gulvet – det giver jordforbindelse.
  • 4-7-8-vejrtrækningen: Træk vejret ind i 4 sekunder, hold i 7, og ånd langsomt ud i 8. Gentag 3-4 gange.
  • 3×3-reglen: Se dig omkring og nævn 3 ting, du kan se, 3 du kan høre, og 3 du kan mærke. Det hjælper hjernen tilbage nuet.
  • Tæl baglæns: Start fra 100 og træk 7 fra hver gang (100, 93, 86 …). Den kognitive opgave afleder hjernen fra katastrofetanker.
  • Gentag en beroligende sætning: Fx “Jeg er her nu” eller “Det går over igen.” Det beroliger og forankrer dig i øjeblikket.

Husk: Et angstanfald går altid over. Din opgave er ikke at stoppe det, men at hjælpe kroppen trygt igennem.

Når kroppen skal lande bagefter

Efter angst skal ro og balance genoprettes

Når angsten slipper, er kroppen ofte udmattet. Det er nu, du skal støtte restitutionen.

  • Giv kroppen ro: Sid eller lig stille et øjeblik, og lad nervesystemet lande, før du skynder dig videre.
  • Berøring: Læg en hånd på brystet eller maven og mærk varmen. Det frigiver oxytocin og hjælper kroppen til ro.
  • Varmt bad eller tæppe: Varme giver modsat effekt af kulde – det signalerer tryghed og afspænding.
  • Let bevægelse: Stræk kroppen langsomt eller gå en kort tur – det hjælper kroppen med at forløse restspændingen.
  • Efter refleksion: Når du er faldet til ro, kan du evt. skrive ned, hvad der hjalp dig denne gang. Det gør det lettere næste gang.

Kort sagt

  • Før: Skab rytme og ro i hverdagen – så bliver du mere robust.
  • Under: Hjælp kroppen tilbage til nuet – ikke gennem tanker, men gennem sansning.
  • Efter: Giv kroppen ro og varme – så kan nervesystemet vende tilbage til balance.

Vejen tilbage til kroppen

Når angst fylder, prøver mange at tænke sig ud af den. Angst bor ikke i tankerne, den bor i kroppen. Derfor begynder roen heller ikke med “positive tanker” eller “at tage sig sammen”, men med at kroppen igen får lov at føle sig tryg.

Det kan være så enkelt som 

  • At mærke fødderne mod gulvet.
  • At trække vejret helt ned i maven – ikke for at slappe af, men bare for at være med det, der er.
  • At lægge en hånd på brystet og mærke hjertet slå, uden at skulle ændre noget.

I kropsterapien arbejder vi med at give kroppen lov til at slippe det, den har holdt fast i for længe.

Når kroppen får ro, falder tankerne ofte stille med.

Det handler ikke om at “fjerne angsten”, men om at skabe plads til at mærke dig selv igen – også midt i det, der føles svært.

Disclaimer:

Artiklen er skrevet ud fra erfaringer som kropsterapeut og kan ikke erstatte professionel lægelig eller psykologisk behandling. Hvis du oplever symptomer på angst, panikanfald eller følelsesmæssig uro, der påvirker din hverdag, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge eller en autoriseret psykolog. Body SDS og kropsterapi kan være et værdifuldt supplement, men bør ikke stå alene ved svær angst.

👉 Læs også min artikel om depression og kroppen – og hvordan Body SDS kan hjælpe, når energien og overskuddet mangler.

opsætning af gipsplader

Skrevet af Therese Lorenzen

Jeg har arbejdet som kropsterapeut de sidste 10 år og tilbyder i dag Body SDS behandling i mine klinikker i Hillerød og Helsinge. Jeg har behandlet siden 2014 på klinikker i København, men startede for alvor med My Body op i Hillerød i 2015, da jeg bestod eksamen hos Body SDS, og i dag driver jeg Therese Lorenzen Kropsterapi. Jeg har desuden behandlet private klienter på Rigshospitalets afdeling for rygmarvskader i Hornbæk, opholdstedet for unge (Homely) i Hundested samt Lykke Mariehjemmet for handicappede i Slangerup.

Andre indlæg du måske kunne lide..

Depression – når kroppen lukker ned

Depression – når kroppen lukker ned

Der er mange måder at miste sig selv på. Depression er én af dem. Ofte tænker vi på depression som en psykisk tilstand, tristhed, tomhed, manglende energi,...