Fordøjelsesproblemer og stress – når maven siger fra

nov 15, 2025

Mange forbinder fordøjelsen med, hvad vi spiser – men for rigtig mange handler fordøjelsesproblemer i lige så høj grad om, hvordan vi har det. Når vi er stressede, pressede eller følelsesmæssigt belastede, er det ofte maven, der siger fra først.

Oppustethed, smerter, urolig mave eller en konstant knude i maven er noget, jeg møder hos mange af de klienter, der kommer på min briks. De har måske fået at vide, at “der ikke er noget galt” ved lægen – og alligevel har maven det ikke godt.

I denne artikel fortæller jeg om sammenhængen mellem fordøjelsesproblemer og stress, hvilke signaler du skal være opmærksom på, og hvordan Body SDS kan hjælpe med at skabe ro i både mave og nervesystem.

Når maven bliver kroppens alarmklokke

Kroppen og sindet hænger tæt sammen. Når vi er i længerevarende stress, bekymring eller følelsesmæssigt pres, aktiveres kroppens alarmsystem.

Det betyder blandt andet, at:

  • Åndedrættet bliver mere overfladisk
  • Hjertet slår hurtigere
  • Musklerne spænder
  • Fordøjelsen bliver nedprioriteret

Kroppen prioriterer energi til at “klare situationen” – den tænker kort sagt mere på overlevelse end på at fordøje din frokost.

Det er en naturlig og klog mekanisme på kort sigt. Men når den bliver en livsstil, begynder maven at protestere.

Kroppens signaler – når maven taler

Jeg ser ofte, at stress og følelsesmæssig belastning viser sig i maven på bl.a. disse måder:

  • Oppustethed og uro i maven – især sidst på dagen
  • Mavesmerter eller kramper, uden nogen tydelig fysisk årsag
  • Skiftende afføring – perioder med forstoppelse og/eller diarré
  • Kvalme eller nedsat appetit, især når du er presset
  • En “knude” eller konstant spænding i maveområdet
  • Mave, der “larmer” ekstra meget, når du endelig prøver at slappe af

For mange føles det både fysisk ubehageligt og mentalt frustrerende – især hvis de ikke kan få en klar forklaring på, hvorfor maven reagerer, som den gør.

Tankerne og følelserne – når maven styrer sindet

Fordøjelsesproblemer handler sjældent kun om det fysiske. Når maven ikke fungerer, påvirker det også tankerne og følelserne. Mange beskriver bl.a.:

  • Bekymringer over, om der er “noget alvorligt galt”
  • Utryghed ved sociale situationer, hvor maven kan “gå amok”
  • Skam eller usikkerhed, hvis man må melde fra, fordi maven driller
  • Følelsen af at “miste kontrollen” over sin egen krop

Det kan blive en ond cirkel:
Maven reagerer → du bliver bekymret → bekymringen skaber mere stress → maven reagerer endnu mere.

Adfærden – når du begynder at tilpasse livet efter maven

Over tid begynder mange at indrette deres hverdag efter fordøjelsen:

  • Undgår bestemte madvarer af frygt for reaktioner
  • Siger nej til aftaler, hvor det er svært at komme på toilettet
  • Holder igen med at spise, hvis de skal ud blandt andre
  • Bliver ekstra kontrollerende omkring rutiner og måltider

Det kan give en følelse af frihedstab – som om maven bestemmer, hvad du kan og ikke kan.

Hvorfor sætter stress sig i fordøjelsen?

Kroppen lagrer alt, hvad vi oplever.
Når du gennem længere tid lever med højt tempo, bekymringer eller følelsesmæssig belastning, spænder kroppen op indefra.

Mellemgulvet (diafragma) bliver mindre bevægeligt, åndedrættet bliver låst, og organerne får mindre “massage” indefra.
Det påvirker:

  • Tarmens bevægelighed
  • Blodgennemstrømning til mave-tarm-systemet
  • Kroppens evne til at fordøje og optage næring

Samtidig er der en tæt forbindelse mellem tarmen og hjernen via det, man kalder tarm-hjerne-aksen. Når nervesystemet er i ubalance, mærkes det derfor tydeligt i fordøjelsen.

Hvordan Body SDS kan hjælpe ved fordøjelsesproblemer og stress

Som Body SDS-behandler arbejder jeg med hele kroppen – også de dele, vi ikke ser.
Det betyder, at jeg ikke kun fokuserer på “maven”, men på samspillet mellem åndedræt, muskler, bindevæv, nervesystem og følelser.

1. Afspænding af mave, bryst og åndedræt

Gennem dybe tryk og bevægelser omkring mave, brystkasse og diafragma hjælper jeg kroppen til at slippe de spændinger, der har sat sig omkring organerne.
Det giver mere plads til åndedrættet og bedre bevægelse i hele området.

2. Støtte til nervesystemet

Når vi arbejder med åndedræt og afspænding, påvirkes det autonome nervesystem.
Kroppen lærer gradvist at gå fra “kamp-eller-flugt” til en tilstand, hvor fordøjelsen igen kan få ro til at fungere.

3. Øget gennemstrømning

Body SDS-behandling øger blodcirkulation og bevægelse i bindevævet. Mange oplever, at maven føles lettere og mere levende – og at fordøjelsen gradvist bliver mere stabil.

4. Sammenhæng mellem krop og følelser

Maveområdet er tæt forbundet med vores følelser. Udtryk som “mavefornemmelse” og “at have sommerfugle i maven” kommer ikke ud af ingenting.
I behandlingen kan der dukke følelser op, som kroppen har holdt fast i – og når de får lov til at slippe, kan det også påvirke fordøjelsen positivt.

Hvad kan du selv gøre i hverdagen?

Det er meget, du selv kan gøre for at støtte både mave og nervesystem i en travl hverdag. Her er nogle enkle, men effektive greb:

1. Spis i roligt tempo
Sæt tempoet ned omkring måltiderne. Når du spiser langsomt og tygger maden godt, hjælper du fordøjelsen på vej.

2. Vejrtrækning før eller efter måltider
Brug 2–3 minutter på rolig vejrtrækning, hvor du trækker vejret gennem næsen og langsomt ud gennem munden. Det signalerer ro til nervesystemet – og dermed til maven.

3. Blid bevægelse
Gåture, blide stræk og rotationer i overkroppen øger gennemstrømningen og holder fordøjelsen i gang.

4. Lyt til maven – ikke kun til tankerne
Læg mærke til, hvornår maven reagerer mest. Er det i pressede perioder? Før møder? Når du er sammen med bestemte mennesker? Det kan give værdifuld indsigt i sammenhængen mellem krop og livssituation.

Når maven har brug for ekstra støtte

Nogle gange er det ikke nok med små ændringer i hverdagen. Hvis du længe har haft fordøjelsesproblemer sammen med stress eller følelsesmæssig belastning, kan kroppen have brug for mere målrettet hjælp til at slippe spændingerne.

Her kan Body SDS være et vigtigt supplement.
Jeg oplever ofte, at klienter fortæller:

  • at maven føles lettere og mindre oppustet
  • at de får mere ro i kroppen
  • at energien og overskuddet stille vender tilbage

Det er sjældent et “quick fix”, men en proces, hvor kroppen gradvist får lov at lande og finde sin naturlige rytme igen.

Disclaimer

Artiklen er skrevet ud fra mine erfaringer som kropsterapeut og kan ikke erstatte lægelig udredning eller behandling.
Hvis du oplever vedvarende eller kraftige fordøjelsesproblemer, blod i afføringen, uforklarligt vægttab eller andre alvorlige symptomer, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge.
Body SDS og kropsterapi kan være et værdifuldt supplement, men bør ikke stå alene ved mistanke om sygdom.

Afslutning

Fordøjelsesproblemer og stress hænger tæt sammen. Når maven siger fra, er det ofte et tegn på, at kroppen har været i alarmtilstand længe.

Når du begynder at lytte til kroppen og arbejder med årsagen, ikke kun symptomerne, kan der opstå en dybere ro i både mave og nervesystem.

Når maven får ro, følger sindet ofte med – og kroppen kan igen begynde at føles som et trygt sted at være.”

Hvis du kan genkende dig selv i det, jeg har beskrevet her, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Sammen kan vi arbejde på at skabe ro, balance og mere lethed i kroppen.

opsætning af gipsplader

Skrevet af Therese Lorenzen

Jeg har arbejdet som kropsterapeut de sidste 10 år og tilbyder i dag Body SDS behandling i mine klinikker i Hillerød og Helsinge. Jeg har behandlet siden 2014 på klinikker i København, men startede for alvor med My Body op i Hillerød i 2015, da jeg bestod eksamen hos Body SDS, og i dag driver jeg Therese Lorenzen Kropsterapi. Jeg har desuden behandlet private klienter på Rigshospitalets afdeling for rygmarvskader i Hornbæk, opholdstedet for unge (Homely) i Hundested samt Lykke Mariehjemmet for handicappede i Slangerup.

Andre indlæg du måske kunne lide..

Depression – når kroppen lukker ned

Depression – når kroppen lukker ned

Der er mange måder at miste sig selv på. Depression er én af dem. Ofte tænker vi på depression som en psykisk tilstand, tristhed, tomhed, manglende energi,...

Angst – når kroppen går i alarmberedskab

Angst – når kroppen går i alarmberedskab

Mange forbinder angst med tanker og følelser, men angst mærkes først og fremmest i kroppen. Når vi bliver bange, pressede eller overvældede, reagerer kroppen...