Du kender måske det ømme punkt mellem skulderbladene. Eller spændingen øverst på skulderen, som fingrene næsten automatisk finder efter en lang dag. Du masserer lidt, bevæger nakken og mærker måske en lettelse. Men nogle dage senere er ømheden tilbage.
Myoser er en betegnelse for lokale muskelsmerter, som ofte omtales som muskelknuder. Når generne vender tilbage, kan blandt andet gentagne belastninger, ensformige arbejdsstillinger og stress spille ind. Der er sjældent én forklaring, som passer på alle.
Som Body SDS-behandler er jeg derfor nysgerrig på både det ømme område og din hverdag. Hvornår mærker du spændingen? Hvad forværrer den? Og hvornår føles kroppen mere fri?
Hvad er myoser?
Ordet myoser bruges typisk om ømme, spændte områder i musklerne, hvor der ikke er påvist en vævsskade. De kan blandt andet mærkes i nakke, skuldre, ryg og balder. Nogle oplever et afgrænset ømt punkt, mens andre beskriver mere udbredt stivhed.
Muskelknude er et hverdagsord. Det betyder ikke, at musklen bogstaveligt er slået i en knude, som skal trykkes fra hinanden. Den præcise årsag til myoser er ikke fuldt klarlagt, og man kan ikke afgøre årsagen til en smerte alene ved at mærke et ømt punkt.
På Medicin.dk kan du læse mere om myoser og lokale muskelsmerter.
Hvorfor vender spændingerne tilbage?
Der er forskel på at mærke lindring og på at ændre de forhold, som kan være med til at vedligeholde generne. En behandling eller en varmepude kan føles rar, mens hverdagen bagefter fortsætter med de samme belastninger.
Det betyder ikke, at du har gjort noget forkert, eller at al ømhed kan forklares med dine vaner. Men hvis spændingen vender tilbage det samme sted, giver det mening at undersøge mønstret omkring den.
Musklerne arbejder ens i mange timer
Måske sidder du længe med hånden på musen. Måske arbejder du med armene løftet eller gentager de samme bevægelser dagen igennem. Belastningen behøver ikke føles voldsom i øjeblikket for at blive trættende over tid.
Ved skrivebordet kan det være relevant at se på, om underarmene får støtte, om du skal dreje hovedet for at se skærmen, og hvor ofte du skifter stilling. Du behøver ikke bruge hele dagen på at kontrollere din holdning. Start med at gøre arbejdet behageligt og give kroppen mere variation.
Patienthåndbogen fremhæver bevægelse, små pauser og variation i arbejdsstillingen som centrale råd ved nakke- og skuldergener.
Stress kan holde spændingsniveauet oppe
På en presset dag opdager du måske først om aftenen, at skuldrene har været trukket op, eller at du har bidt tænderne sammen. Vi kan spænde i musklerne uden at lægge mærke til det, når kravene fylder.
Stress og psykisk belastning kan være en del af forklaringen på muskelsmerter i nakken. Det gør ikke smerten mindre fysisk. Det betyder, at både belastningen på arbejdet og det, der optager dig mentalt, kan være relevant at tale om.
Hvis dagen er fyldt til kanten, er en øvelse ved skrivebordet måske et godt lille skridt. Men det kan også være nødvendigt at se på selve arbejdsmængden, pauserne eller behovet for hjælp.
Åndedrættet er også værd at lægge mærke til
Når du er optaget af en svær opgave, kan du prøve at lægge mærke til, om du holder vejret eller spænder samtidig med indåndingen. Det er en observation, du kan tage med ind i arbejdet med kroppens spændinger – ikke en test, der fortæller, hvorfor du har myoser.
Rolig vejrtrækning kan bruges som en enkel afspændingsøvelse. Sæt dig behageligt med støtte til ryggen, og lad luften komme ind og ud i et roligt tempo. Lad åndedrættet være så dybt, som det føles behageligt, uden at presse det.
Du behøver ikke trække vejret på en bestemt måde hele dagen. Hvis øvelsen giver svimmelhed eller ubehag, stopper du og vender tilbage til din almindelige vejrtrækning.
Hvad kan du selv gøre ved tilbagevendende myoser?
Begynd med noget, der er overskueligt nok til at blive en del af din hverdag. Du behøver ikke ændre alt på én gang.
Fordel bevægelsen over dagen
Rejs dig mellem to opgaver, gå lidt rundt, eller skift mellem arbejdsstillinger. Hvis du ofte glemmer pauserne, kan du knytte dem til noget, du allerede gør: når du henter vand, afslutter et opkald eller starter en ny opgave.
Prøv at lægge mærke til, om hyppigere afbræk gør en forskel for, hvordan kroppen føles sidst på dagen. En enkelt god siddestilling kan ikke give den samme variation som faktisk at bevæge sig.
Hold kroppen i gang, og byg gradvist op
Ved almindelige muskulære nakkeproblemer anbefales aktivitet. Både generel motion og styrketræning kan være relevante. Vælg en aktivitet, du kan holde fast i, og tilpas mængden til dit udgangspunkt frem for at starte hårdt ud.
Hvis du er usikker på øvelser eller belastning, kan en fysioterapeut hjælpe med et individuelt program. Ved tydelig forværring eller nye symptomer bør du få generne vurderet.
Brug lindring som støtte
Varme eller massage kan lindre for nogle. Læg mærke til, om det faktisk hjælper dig til at bevæge dig mere frit og få en lettere hverdag. At et punkt er ømt, betyder ikke i sig selv, at det skal have et hårdere tryk.
Prøv også at se lidt længere end til minutterne efter behandlingen: Kan du arbejde mere ubesværet? Er det nemmere at dreje hovedet? Kommer ømheden sjældnere? Det er ofte mere brugbare pejlemærker end at blive ved med at trykke på punktet for at kontrollere, om det stadig er der.
Hvordan arbejder jeg med spændinger i Body SDS?
Hos mig starter behandlingen med en samtale om dine gener og det, du gerne vil have hjælp til. Ved tilbagevendende spændinger er jeg blandt andet interesseret i, hvordan du bruger kroppen, og hvad du selv oplever påvirker ømheden.
I Body SDS arbejder jeg med massage, bevægelse af led og åndedræt. Behandlingen tilpasses dig og kan omfatte flere områder af kroppen. Ved spændinger omkring skulderen kan det eksempelvis være relevant også at arbejde med nakke, øvre ryg og brystkasse.
Formålet er at arbejde med spændinger og bevægelighed og give plads til ro. Jeg kan ikke love, at en bestemt muskelknude forsvinder, eller at generne ikke kommer igen. Kropsterapi kan indgå som et supplement til bevægelse og relevante ændringer i hverdagen.
Du kan læse mere om min tilgang til Body SDS. Mærker du især gener i den øvre ryg, har jeg også skrevet om ondt i ryggen mellem skulderbladene.
Hvornår skal du få muskelsmerterne undersøgt?
Det er let at kalde et ømt område for en myose, men muskelsmerter kan have forskellige årsager. Kontakt lægen, hvis generne varer ved, bliver tydeligt værre eller påvirker din hverdag trods de tiltag, du har prøvet.
Smerter, der stråler ud i armen sammen med prikken, følelsesløshed eller nedsat kraft, skal også vurderes. Ved pludselig eller tiltagende kraftnedsættelse bør du søge lægehjælp hurtigt. En lægelig undersøgelse kan afklare, om der er andet end muskelspændinger på spil.
Giv plads til at arbejde med hele mønstret
Når det samme ømme punkt bliver ved med at vende tilbage, kan det være frustrerende. Du behøver ikke selv have fundet forklaringen, før du søger hjælp.
Hvis du gerne vil arbejde med tilbagevendende spændinger og få mere opmærksomhed på, hvordan kroppen har det i hverdagen, er du velkommen hos mig i Hillerød eller Helsinge.
